Skjult rod er også rod…

…det lurer bag døren, under sengen, i kælderen og på loftet – spooky!

Skabe, skuffer og kasser med udtjent eller aldrig ibrugtaget sportsudstyr, tøj, vi ikke har haft på i umindelige tider eller bøger, vi ikke gider læse mere. Vi stuver det væk, lukker øjnene for det og lader som om, det ikke er der, men vi er ikke til at narre! Vi ved godt, at vi på et tidspunkt er nødt til at se dæmonerne i øjnene; hive det skjulte rod frem i lyset og tage stilling til det – og bare tanken kan få det til at gyse i de fleste, for hvad gemmer det på af hemmeligheder?

Rodet har en årsag

Der er jo som regel en grund til, at vi har stuvet tingene væk i stedet for at give dem fremtrædende, primære og dedikerede pladser i vores hjem – og hjerte: Det er ting, vi ikke har brug for længere, ting, der ikke gør vores liv nævneværdigt nemmere, og ting, som ikke gør os lykkelige – det er de ting, vi har for meget…

Ligger du inde med gamle breve fra ex-kæresten, som dybest set var et fjols? Har du en kasse med gammelt arvegods, som du beholder mere af dårlig samvittighed end af glad affektionsværdi? Har du en hylde med lærreder, maling og staffeli, som hver gang, du kommer forbi, minder dig om, at du ikke er nær så kreativ, som du drømte om? Så har du “skjult rod” – også selvom det måske ligger pænt og nydeligt bundtet, foldet og sorteret.

Stil spørgsmål til dit rod

Uanset hvilken form dit skjulte rod antager, slipper du først af med det i det øjeblik, du tager aktivt stilling til det. Det gør du aller-lettest ved at tage een ting i hånden ad gangen og stille dig selv disse tre spørgsmål.

  • Er det noget jeg har brug for?
  • Er det noget, der gør mit liv nemmere?
  • Er det noget, der gør mig lykkelig?

Svarer du tre gange nej, ved du, at det er på tide, at den givne ting forlader dig og dit hjem for bestandigt og dermed giver plads til noget, der virkelig giver dig værdi.

Af Stine Marie Nielsen

Ryd op i din entre…

… og slip igennem med humøret i behold…

Byder din entre dig velkommen?

Kender du det, at du kommer træt hjem efter en lang dag, og det første syn, der møder dig, er en knagerække, der er ved at bryde sammen under vægten af overtøj, en skokollektion, der konkurrerer om pladsen på gulvet med skoletasker og stabler af aviser, der er på vej ud af døren sammen med tomme flasker?

Inden du når videre til næste rum i din bolig, har du allerede redet dig om ikke et blåt mærke, så dog følelsen af ærgrelse og irritation – en følelse, du tager med dig videre ind i boligen, hvor din første hilsen til resten af familien, som du sikkert har savnet hele dagen, meget vel kunne blive: Hvorfor fanden har I ikke stillet jeres sko på plads, her ligner jo en slagmark! Og så er stemningen ligesom lagt!

OK, overdrivelse fremmer forståelsen, men det er under alle omstændigheder ikke den bedste start på resten af din dag.

Første- og sidstehåndsindtryk!

Ingen tvivl, entreen er et vanskeligt sted. Den er ofte boligens mindste rum, som alligevel skal rumme så meget. Og så er den det første, der møder os, når vi selv – eller vores gæster – kommer ind ad døren. Ja, og for resten også det sidste vi ser, inden vi træder ud – den er så at sige både første- og sidstehåndsindtryk!

I den gamle indretningsvisdom Feng Shui siger vi, at den primære energi, som skal nære os, kommer ind igennem vores hoveddør, og ser man sådan på det, er der ikke noget at sige til, hvis vi nogle gange føler os lidt drænet…

Ryd op i din entre trin for trin

Men er det ikke bare entreens præmis, at den megen kommen og gåen skaber kaos og uoverskuelighed? Måske, men heldigvis er der altid noget, vi kan gøre for at skabe overblik: Vi kan sortere og tage stilling til det, vi har! Prøv bare engang:

Trin 1
Kast et blik på knagerækken – og måske ved samme lejlighed ud ad vinduet: Hvilken type overtøj foreskriver årstiden, og er det i overensstemmelse med det, der lige nu optager dyrebar plads i din entre? Har du fået sendt dit sommertøj i vinterhi, eller hænger det der stadig – nu bare i anden position bag dynejakken? Et rigtigt godt tip til en overskuelig entre er kun at have den aktuelle sæsons overtøj og fodtøj i entreen. På den måde reducerer du mængden kraftigt, du kan bedre se, hvad du vil have på, og du opdager, om du faktisk mangler noget, hver gang du henter en ny sæsons tøj frem fra gemmerne, fordi du får set på det med helt friske øjne.

Trin 2
Tag ved samme lejlighed stilling til alt tøjet og alle de andre ting, der befinder sig i din entre. Gennemgå det hele genstand for genstand, mens du stiller dig selv de tre magiske spørgsmål: Har jeg brug for den? Gør den mit liv lettere? (eller måske ligefrem mere besværligt!) Gør den mig lykkelig? Mindst et “ja” betyder, at genstanden hører til hos dig. Tre gange “nej” betyder derimod, at genstanden må ud. I indlægget “Tag stilling – og lev et enklere liv” kan du læse mere om, hvordan du sorterer og dømmer inde og ude.

Trin 3
Da du gennemgik dine ting, fandt du ud af, hvad der virkelig hører til hos dig. Nu skal du blot tænke over, om det hører til i din entre eller måske et helt andet sted i din bolig – i dit klædeskab, i en køkkenskuffe, på børneværelset, eller… En nyanskaffelse, som er strandet i din entre på vejen ind, skal måske finde sin helt egen, nye plads, som den altid kan finde tilbage til.

Trin 4
Næste gang, du skal til at gå hjemmefra, så scan lige din entre: Er der noget, der skal med ud og videre? Tomme flasker, en skraldepose, noget du har lånt af en kollega og har lagt klar på kommoden, et par biblioteksbøger, der skal afleveres? Så tag det med her og nu, tidspunktet bliver nemlig aldrig bedre, og du vil nyde, at du ikke møder det igen som det første, når du kommer hjem igen – hvor du forhåbentlig nu slipper igennem din entre med dit gode humør i behold…

Og skulle en ryddet entre ikke kunne gøre det alene, så læs med fordel indlægget “Fra møgdag til drømmeaften” 🙂

Af Stine Marie Nielsen – med uddrag fra Sæt dit rod på plads, som du i øvrigt kan købe for blot kr. 49,- her i shoppen.

Ryd-op-og-skab-overblik-i-en-fart-tip!

Kender du det, at boligen har det med at sande til, når du i en periode har ekstra mange ting at se til – at rodet ligesom kommer snigende af selv og breder sig over det hele? At dit momentant manglende overblik manifesterer sig i dine omgivelserne, når du er fortravlet? Det gør jeg!

Jeg er nok den type, Charlotte og jeg i vores bog Sæt dit rod på plads kalder for “det tillærte ordensmenneske“. En tidligere moderat blanding af en samler og et rodehoved, der har måttet erkende, at overskuddet kommer med overblikket, og at overblikket nogle gange kræver en ekstra lille indsats.

Ryd op i en fart – trin for trin

Hvis du har det på samme måde, kan du prøve mit foretrukne ryd-op-i-en-fart-når-jeg-har-mistet-overblikket-tip, sådan gør du:

Trin 1
Begynd fra “den ene ende” af din bolig. Udvælg dig et rum, og koncentrer dig udelukkende om det, og lad være med at bekymre dig om rodet i de andre rum imens.

Trin 2
Identificer alt, der forstyrrer dit blik i rummet – lad os bruge soveværelset som eksempel –  og gå så i gang:

Åben vinduet, red sengen, læg/hæng rent tøj på plads i skabet, og læg snavset tøj lige uden for døren til rummet. Vandglas, iPad, briller, allerede læste bøger og lign., som ikke hører permanent til i rummet, ryger samme vej udenfor døren.

Kast derefter et nyt blik på rummet; er der mere, der forstyrrer billedet? Har alt, som hører til i rummet, fundet deres egne og rigtige pladser, og har alt, som ikke hører til, forladt det? Så luk vinduet igen, og gå ud af værelset.

Trin 3
Tag nu alt det, du har lagt lige uden for døren, og hjælp det i en fart derhen, hvor det i virkeligheden hører til: Vasketøj i vasketøjskurven, glas i opvaskemaskinen, iPad i opladeren, bøger i reolen og så fremdeles.

Trin 4
Skynd dig dernæst tilbage til næste rum efter soveværelset – inden du fristes til at fortsætte andre steder, du falder over på din vej, og som måske umiddelbart synes lettere eller “sjovere”. Med andre ord: Skynd dig tilbage til næste rum, inden du kommer til at lave overspringshandlinger – det handler om at holde fokus og holde sig i gang.

Lav samme øvelse i det nye rum, og vupti, inden du får set dig om, er du igennem!

Overblik i hjem og sind

Metoden er ment som en hjælp til den hurtige oprydning – det hurtige overblik i hjem og sind.

En grundigere og mere tilbundsgående oprydning vil kræve mere stillingtagen, som fx: Skal bogen rent faktisk tilbage i reolen? Kommer jeg nogensinde til at læse den igen, eller ville en anden kunne få glæde af den i stedet?

Metoden passer fint til “samleren” eller “det tillærte ordensmenneske”, men hvis man er et rodehoved, skal der andre metoder til – fokus er dog stadig kodeordet. Som rodehoved er man nødt til at fokusere på et lille område ad gangen og glæde sig over at komme til bunds i det i stedet for at synes, at man skal klare hele molevitten på en gang. Men mere om førstehjælp til rodehoveder en anden gang…

Af Stine Marie Nielsen

Intet er så skidt…

Genhusning på godt og ondt

Skæbnen ville, at min familie og jeg for nylig måtte genhuses i en lejlighed, mens en skade på vores hus skulle udbedres. Hu hej skulle vi tage stilling til, hvad vi mon ville få brug for i løbet af de næste ca. 10 uger, mens resten af vores ting skulle pakkes væk. Det, vi tog med os, var: Det tøj, vi bruger mest, computer og anden elektronik, julepynten (det var slut november), skolebøger, lidt legetøj og indholdet af vores køleskab – ja, og så katten.

Indrømmet, jeg syntes det var hårdt, for oven i flytteproces, pakning og omstilling kørte hverdagen jo videre med uformindsket styrke med arbejde, aftaler, julearrangementer og to dos – og alting besværliggjort af, at vi nu boede en halv times kørsel med tog fra vores vante omgivelser og gøremål. Men dette skal ikke udvikle sig til en klagesang, for vi er hjemme igen, alt er fint, og så har jeg i øvrigt gjort mig nogle erfaringer og tanker i processen, som jeg forsøger at holde fast i, og som jeg gerne vil dele med dig:

Skjult rod er også rod

Her gik jeg og troede, at vi boede sådan nogenlunde minimalistisk og overskueligt – som erfaren feng shui-rådgiver og medforfatter til Sæt dit rod på plads und alles – men jeg blev klogere! Der viste sig at være langt mere i skabe og skuffer end forventet, da alt sådan kom frem i lyset på een gang! Jeg fik bekræftet, at “skjult rod” også er rod, og at det at sortere og prioritere er en øvelse, man åbenbart aldrig bliver helt færdig med!

Minimalistisk feriestemning

Livet i lejligheden viste sig forbavsende nok på nogle punkter at være mindre hektisk end hverdagen derhjemme – tankevækkende! Det gik op for mig, at jeg faktisk nød de fordele, der var ved at bo i en møbleret lejlighed, hvor vi hverken skulle eller måtte ændre noget som helst. Lidt ligesom når man indlogerer sig i en ferielejlighed i et par uger – her blot uden at have ferie! Her var ikke lige en væg at male, et billede at hænge op eller en kælder at istandsætte – det var der måske nok, men det var ikke noget, vi var ansvarlige for, og det gjorde hele forskellen! Det gik op for mig, at jeg hjemme kan være slem til at synes, at der altid liiige er et eller andet, jeg bør ordne – en sand dræber i forhold til ro og afslapning!

Ny slankere linje i klædeskabet!

Som sagt, tog vi kun det tøj med os, som vi bruger mest, resten blev pakket ned i vores kælder. Jeg rydder jævnligt ud i mit klædeskab, men alligevel “freder” jeg – trods de gode intentioner om det enkle liv – gang på gang visse ting, som jeg ikke rigtigt får brugt alligevel. I lejligheden gik det op for mig, at jeg overhovedet ikke savnede noget som helst af det tøj, jeg havde efterladt derhjemme. Jeg besluttede derfor at handle på den øjenåbner med det samme: Jeg tog hjem i kælderen, fiskede alt tøjet frem, proppede det hele i nogle sække, og i en fart – inden jeg kunne nå at fortryde og fiske noget op igen – kørte jeg hele molevitten i genbrugsbiksen. Væk var det – ude af øje, ude af sind! Jeg behøver næppe at sige, at jeg ikke har savnet et eneste af disse stykker tøj siden… Nu er kunsten så at holde den nye slankere linje i klædeskabet!

Tiltrængt sortering i kælderen

Samme dag i kælderen ryddede jeg et helt skab for gamle stof- og garnrester, tasker og diverse krims-krams, som har fulgt  mig gennem adskillige år og overlevet adskillige gennemgribende oprydninger – for det kunne jo være, at jeg fik brug for det en gang… Men den gang kom aldrig, og når jeg en sjælden gang skulle bruge garn eller andet, købte jeg noget nyt, lækrere og mere tidssvarende i stedet for at gå i kælderskabet. Så kort proces der også; ned i sække med hele molevitten og direkte på genbrugspladsen. Som med tøjet, har jeg ikke savnet hverken garn eller stof et sekund, og nu ligger det ikke længere der i skabet og minder mig om, at jeg måske alligevel ikke er helt så kreativ, som jeg drømte om!

Sortering og stillingtagen

Da vi endelig flyttede hjem igen efter 10 uger, besluttede jeg at dedikere tid og energi til kun at flytte de ting, som vi virkelig bruger, og som giver os værdi, tilbage i vores beboede rum. Det betød, at det tog betydeligt længere tid for os at komme på plads igen, end hvis vi bare havde flyttet alt tilbage, hvor det oprindeligt kom fra, fordi det indebar sortering og stillingtagen, men det har været det hele værd!

Oprydning smitter…

I samme proces fik jeg desuden bekræftet, at man kun kan (og bør) tage stilling til sine egne ting. Andre familiemedlemmer må selv tage stilling til deres, for kun de ved, hvad der giver dem værdi. Men jeg kunne også konstatere, at når den ene sorterer og tager stilling, så smitter det positivt af på de andre, som inspireres til at lave samme øvelse (når det gælder børnene kræver det måske lidt hjælp, kærlige skub og opmuntring 🙂

Alt i alt må jeg konstatere, at der kan ligge en kæmpe fordel i en gang imellem at blive revet helt ud af sine vante omgivelser og rutiner, fordi det giver en muligheden for at betragte sin hverdag og sine vaner fra en helt ny vinkel (og mindre end 10 uger og en genhusning kan selvfølgelig gøre det!) Så intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, men hvor er det dog dejligt at være hjemme igen!

Af Stine Marie Nielsen

Inden du laver dine nytårsforsætter …

Når vi laver nytårsforsætter, lader vi os let gribe af begejstring og iver – et nyt år begynder, og alt kan ske! Men nogle af os har det med at blive overambitiøse i forhold til, hvad der rent faktisk kan lade sig gøre for os at nå og overkomme i det nye, friske år. Med andre ord, vi lægger unødigt pres på os selv og risikoen for at fejle og skuffe os selv er derfor ret stor.

Vi tænker nok, at “nu skal det være” eller “nu kan jeg starte på en frisk” – eller måske tænker vi i virkeligheden slet ikke så meget? Måske laver vi bare nytårsforsætter, fordi vi plejer at gøre det?

Drømme eller mål?

Et forsæt er nærmest at betegne som en hensigt eller et løfte til os selv – et løfte om at nå et givent mål. Men hvis vi tænker os om, ligner vores forsætter så ikke mere ønsker og drømme end mål, vi rent faktisk har tænkt os at nå?

Der er intet som helst i vejen med ønsker og drømme, så længe vi er klar over, at det er det, de er – ønsker og drømme. Men hvis det, vi virkelig gerne vil opnå, er vedvarende forandring og nye boller på suppen, så må vi nok gå lidt anderledes til værks. Her er derfor, hvad jeg vil tænke over, inden jeg springer ned fra sofaen og ind i 2015:

  • Er mit fortsæt virkelig noget, jeg gerne vil, eller er det mere noget, jeg bare synes kunne være fedt at sige til mig selv eller andre, at jeg har opnået? Mine fortsæt skal være reelle, ellers må de vige pladsen for andre og vigtigere.
  • Hvis jeg sætter mig få, men realistiske mål, er sandsynligheden for, at jeg når dem, meget større. Højst 2-3 stk ud fra filosofien at mindre er mere!
  • Er jeg konkret nok? Jeg er nødt til at have en plan for, hvordan jeg vil starte, komme videre og i mål med mit fortsæt. Faktisk kan jeg dermed teste, om det virkelig er noget, jeg gerne vil opnå – vi gider nemlig kun lave planer for det, der virkelig er vigtigt for os!
  • Hvis mine vigtigste forsætter/mål er meget store, må jeg lave nogle delmål, så jeg ikke kommer til at give op på forhånd.
  • Listen over ting, jeg gerne vil nå, er ret lang, så hvordan udvælger jeg blot 2-3 ud? Jeg må prioritere! Hvad giver størst mening, hvad skaber størst forandring, og hvad gør mig mest glad her og nu – og på længere sigt?
  • Listen over resten af mine fortsætter (ønsker?) gemmer jeg, og så ser jeg til næste december, om de stadig er aktuelle og skal opprioriteres.
  • Når jeg har nået et mål, skal jeg huske at nyde og fejre det, før jeg straks sætter mig et nyt – lidt har også ret!’
  • Og så skal jeg huske på, at selvom nytår er noget magisk, så kan jeg lige så vel sætte mig store som små mål den 17. februar, den 5. november eller…

Hvordan ser dine nytårsforsætter ud i år? Godt nytår!

Af Stine Marie Nielsen

Sæt dit rod på plads – Paperback

pb_72dpiNyhed!

Den 7/12 2015 udkom vores bog Sæt dit rod på plads som paperback. For kun kr. 49,00 får du nu 240 siders praktisk håndbog fyldt med overskuelige metoder og praktiske råd til, hvordan du kommer rodet til livs, så energien kan flyde og roen kan sænke sig.

Et kærligt skub til dig selv, din partner, din veninde eller en anden, du holder af…

Bestil den her i shoppen eller i din lokale boghandel.

At holde fri eller ikke fri – det er spørgsmålet…

Jeg arbejder i øjeblikket i EUPOLs politimission i Kabul, Afghanistan. Det er spændende, anderledes, farligt og til tider føles det som om, at jeg er rejst tilbage i tiden – til en tidsalder jeg ikke selv har levet i. Det er et intenst, internationalt arbejdsmiljø og forholdene her i Afghanistan sætter store begrænsninger for mine udfoldelsesmuligheder; når jeg har fri, smutter jeg ikke lige ned til cafeen på hjørnet, tager i biffen eller køber ind til lækker middag i den lokale, næh velkommen til åben afsoning: Du kan bevæge dig frit rundt … inden for murerne! Det har også sine fordele, jeg behøver ikke bekymre mig om rengøring, tøjvask og madlavning, det er der andre, der ordner for mig.

Hvor vil du så hen med det? sidder du måske og tænker nu. Det kommer her: Jeg tager hjem på leave, som det kaldes, sådan ca. hver 6. uge, hvor jeg rejser hjem til Danmark. Hvad jeg bruger min tid til der, er jeg egentlig selv herre over. Eller er jeg nu det? For savn og fravær afføder selvfølgelig nogle forventninger hos familie, venner og kolleger derhjemme – og ikke mindst hos mig selv. De 14 dage jeg er hjemme, kan hurtigt gå hen og blive alt for intense og overbookede. Dog har jeg erfaret, at det ikke behøver at være sådan – det kræver bare en ordentlig og ikke mindst ærlig planlægningsindsats fra min side.

I Charlotte Wieth-Klitgaards og Stine Marie Nielsens bog ”Har du tid er der mange gode råd og redskaber, som jeg har taget til mig. Et på papiret enkelt kunstgreb, når jeg skal beslutte, hvad min sparsomme fritid skal bruges til, er, at stille mig selv spørgsmålene: Hvad skal jeg?, hvad har jeg lyst til?, hvad drømmer jeg om? Når jeg siger “på papiret” enkelt kunstgreb, er det fordi det kræver øvelse – men øvelse gør som bekendt mester; så hvis jeg sørger for jævnligt at maile et nyhedsbrev til familien, så behøver jeg ikke se HELE den pukkelryggede, når jeg er hjemme – og det samme gælder kolleger og venner. Jeg laver præcise aftaler på forhånd, og selv om det kan være svært at være ærlig, så øver jeg mig i at melde fra – særligt til det, som jeg ikke har lyst til, men tror jeg skal, og dermed give plads til noget af det, jeg drømmer om. Nogle gange drømmer jeg nemlig bare om at have en time for mig selv, hvor jeg ligger på sofaen og læser Lucky Luke og Asterix.

Mange af mine kolleger her i missionen sukker lidt opgivende, når jeg spørger dem, hvordan deres leave var. For den var da god, men tiden gik alt for hurtigt, og de er helt trætte nu, for der var så meget, de skulle nå, da de var hjemme. De kigger lidt misbilligende på mig, når jeg siger, at det måske er et spørgsmål om selv at sætte dagsordenen – at det gælder om at have færre aftaler i kalenderen for at have tid til at nyde dem, der så står tilbage. Men det virker for mig – og jeg er ret sikker på, at det også vil virke for andre!

Venlig hilsen
Naja Svarre, pt. Police Advisor for EUPOL i Kabul.
EF81D42D-8808-429F-8101-EB8A91999417

Vertrektijden …

… gør din ventetid til tid til eftertanke!

Tiden føles hurtigt lang i et overfyldt, koldt lokale, hvor der kun er hårde plastikstole til en tiendedel af de ventende! Scenen er Amsterdams Schiphol lufthavn, og ingen af vores medrejsende ser mere begejstrede ud for ventetiden end os. Alle som en vil vi bare af sted – hjem eller ud!

Men hvorfor er ventetid egentlig så svær, og behøver den være det?

I vores bog Har du tid? prøver vi at give opskriften på et liv i balance mellem det, vi skal, det, vi har lyst til og det, vi går og drømmer om. Den opdeling kan med fordel bruges, hvis ventetiden i selv en overfyldt sal skal forsødes. Når vi venter, er det jo fordi, der er noget, vi vil – har lyst til. Vi vil hjem eller ud på eventyr, og vores ventetid er andres arbejdstid; når flyet skal tømmes, rengøres, læsses, tjekkes og have brændstof på – opgaver, der skal løses og ikke kan undværes, hvis vi skal nå, det vi vil.

Og hvem siger, at ventetiden behøver at være lig spildtid? Vi ved jo, at den kommer, og det er derfor oplagt at planlægge, hvad den skal bruges til. Udfordringen er selvfølgelig, at ventetid på fly er opdelt i en række små intervaller – pas-kø, sikkerhedstjek-kø, ventetid, boarding-kø – og det gør den til en oplagt mål for tidsrøvere og nærværstyve. Se dig blot omkring: der bliver facebook’et, sms’et, googlet og mailet i et væk. Noget af det helt sikkert meningsfyldt og fokuseret, andet automatisk indtag af tomme digitale kalorier.

Hvorfor ikke gøre ventetid til tid til eftertanke? Hvis du er på vej ud, så tag stilling til det, som du vil have ud af din tur, og planlæg, hvordan du får det gjort. Og er du på vej tilbage, så reflekter over tiden, der gik. Du vil være i luften, førend du opdager det – fysisk, men måske også mentalt!

IMG_4675

Af Charlotte Wieth-Klitgaard

Tag stilling – og lev et enklere liv

Simplicity, minimalisme, det enkle liv…

… det lyder alt sammen både rigtigt, nødvendigt og smart, og det er det på mange måder også. Vi lever nemlig i en tid, hvor mængden af genstande, informationer og muligheder er enorm og overvældende, og hvis vi ikke formår at sortere og prioritere, drukner vi i habengut eller i frustration over alt det, vi ikke når eller får.

Men alt med måde! Da Charlotte Wieth-Klitgaard og jeg fik udgivet vores første bog “Sæt dit rod på plads” – og brug din tid på det, som giver værdi”, var der en journalist, som spurgte os, “om vi levede efter den der regel om, at man kun må have 200 ting i sit liv”. Nej, var vores prompte svar. For os handler det at rydde op nemlig ikke om at lave regler, begrænse os og have så lidt som muligt i vores liv, for os handler det om skabe balance og have det, der er rigtigt for os, nemlig:

  • Det, vi har brug for
  • Det, der gør vores liv lettere – og
  • Det, der gør os lykkelige.

Det handler med andre ord om at tage stilling til alt, hvad vi gerne vil have og så sortere det overflødige fra. En øvelse, man aldrig bliver helt færdig med, men som bliver lettere med tiden 🙂 Og så skal vi endelig huske, at det, der er det rigtige for den ene at prioritere, ikke nødvendigvis er det for den anden – det er fuldstændigt individuelt.

No. 1 tag-stilling-og-ryd-op-metode!

Når vi tager stilling til, hvad vi vil have i vores liv, kan vi gøre det både  “forebyggende” og “helbredende”. Forebyggende, når vi er ved at anskaffe os nyt, og helbredende, når vi sorterer i det, vi allerede har. Og det er utroligt befriende at tage stilling – som at tage føringen i stedet for bare at lade stå til. Her får du derfor vores nummer-1-tag-stilling-og-ryd-op-metode – prøv bare:

Du står med en ny trøje, en aftale eller en gammel skål, du skal tage stilling til, og så stiller du dig selv disse tre, enkle, magiske spørgsmål:

  • Har jeg brug for den?
  • Gør den mit liv lettere?
  • Gør den mig lykkelig?

Svarer du med tre gange “nej”, er der tale om noget, der ikke er værdifuldt nok for dig at have i dit liv – du kan ånde lettet op!

Svarer du med en eller flere gange “ja”, så har du lige givet dig selv lov til at invitere en ny yndlingsting eller -beskæftigelse ind i dit liv (eller beholde en eksisterende, selvfølgelig), tillykke!

Prøv det selv og lev et enklere liv med det, der giver dig værdi!

Af Stine Marie Nielsen

Fra møgdag til drømmeaften…

Bare fordi arbejdsdagen gik i fisk, behøver fritiden ikke at følge efter…

Har vi ikke alle prøvet det, at dagen slet ikke blev, som vi havde planlagt? Ikke fordi planlægningen manglede, eller vi ikke havde forberedt os ordentligt, men simpelthen fordi tilværelsen har det med at overraske, og tilfældet nu en gang er skæbnens yndlingsværktøj.

Vi overhører vækkeuret og er bagud, før vi får begyndt, en kollega er syg, og vi bliver stand-in for en umulig opgave, eller it-systemet strejker endnu en gang osv. osv. – resultatet er en møgdag!

Her er, hvad jeg anbefaler at gøre:

At lade falde, hvad ikke kan stå! At lade være med at tro, at vi kan redde dagen, lige meget, hvor meget vi prøver – dagen er tabt, og kunsten bliver at indse det, før vi lader frustrationen gå ud over medtrafikanterne, den unge ved kassen eller dem derhjemme.

Der er de ting, du skal og bør, de mål du gerne vil opnå, og så er der de ting, du har lyst til. Og OK, du nåede ikke det, du skulle eller havde som mål i dag, men der er heldigvis også en arbejdsdag i morgen og dermed en chance til. Og det, du har lyst er ikke at lade frustrationen gå ud over dig selv og andre, men snarere at glemme og komme videre.

Gør du det, har du stadig chancen for at ændre en møgdag til en drømmeaften.

Af Charlotte Wieth-Klitgaard

Tænd for hyggen – og nå dit mål for i dag…

I dag havde jeg sat mig for, at jeg skulle nå en hel masse vigtige ting ved computeren – det hele listet meget fint og ordentligt op i kalenderen allerede i går, hvor jeg glædede mig til en hjemmearbejdsdag – nu skulle det være… Og det kom jeg så i tanker om, mens jeg lige stod og sorterede vasketøj, og senere mens jeg skiftede sengetøj, og senere igen mens jeg vaskede badeværelsesgulv! Tre andre nyttige ting, der i den grad også trængte til lidt opmærksomhed fra min side, men de var altså ikke blandt de ting, som stod på min liste over vigtigste to-dos og mål, jeg skulle nå i dag. Næ, det jeg var i gang med i stedet, var at lave overspringshandlinger!

Nå dit mål trin for trin

Her er, hvad jeg så gjorde, da jeg var færdig med at slå mig selv oven i hovedet over, at jeg ikke bare var gået i gang med det vigtigste først:

  1. Jeg tog et helt nyt fyrfadslys og satte det på mit skrivebord – sådan et har en brændetid på ca. fire timer.
  2. Da jeg var klar til at arbejde, tændte jeg lyset. Hver gang, jeg forlod skrivebordet for at gøre noget andet, slukkede jeg det. Når jeg så vendte tilbage til arbejdet, tændte jeg det igen.
  3. Da lyset endelig brændte ud, vidste jeg, at jeg havde 4 timers dedikeret arbejde bag mig.

Jeg havde ikke nået alle tingene på min lidt overambitiøse to do-liste fra i går (hvordan du i øvrigt undgår at lave sådan en, kan du læse mere om i vores bog Har du tid?), men jeg var tilfreds – om ikke andet så over, at jeg indså, hvad jeg havde gang i, at jeg tog mig sammen og at jeg kom i gang med det væsentlige!

Hyg dig!

PS. Overspringshandlinger behøver i øvrigt ikke altid at være dårlige – læs den tidlige post “din overspringshandling – din belønning” og hør hvorfor…

IMG_3555

Af Stine Marie Nielsen

Hvilken rod er du?

Diskuterer du med dine nærmeste om, hvornår det er tid til at rydde op – eller om det overhovedet roder? Bliver du gal på dig selv, når du leder og ikke finder? Har du prøvet at miste overblikket, fordi du drukner i habengut? Har du svært ved at skille dig af med noget? Så er du ikke alene!

Som med alt andet her i livet er vi mennesker også forskellige typer, når det kommer til vores forhold til rod og orden. Der er ingen rigtige eller forkerte typer, men det kan være en kæmpe fordel at kende sin egen og andres, for så bliver man mere forstående og tilgivende – både over for sig selv og dem.

Se derfor, om du kan genkende dig selv i en eller flere af følgende:

Ordensgeneralen

Du trives allerbedst med disciplin og kontrol over sagerne. Du har svært ved at abstrahere fra rod, også selvom du måske er i gang med en vigtigere opgave. Bøjlerne i dit klædeskab er ens, du elsker to do-lister og har det svært med rodehoveder.

Det naturlige ordensmenneske

Hvem der bare var… Du har et ryddeligt og effektivt hjem. Du rydder ikke op som sådan, du lægger bare løbende på plads! Dog kan du have svært ved at slappe af, hvis du ikke lige foretager dig noget.

Det tillærte ordensmenneske

Måske var du et rodehoved engang, men du har fundet ud af, at der er en stor gevinst ved at vide, hvor du har dine ting, så du ikke skal bruge tid på at lede og penge på at købe nyt, som du har i forvejen. Du har så at sige set lyset og fordelene ved orden – blot kan du komme til at prædige lidt over for andre.

Samleren

Du har rigtigt mange ting og har meget svært ved at skille dig af med noget. Måske har du det både pænt og ryddeligt, men åbner man skabe og skuffer og kigger bag dørene, åbenbarer det overflødige sig. Du er til gengæld rigtigt flink, for du gemmer også gerne for andre!

Rodehovedet

Du ved godt selv, at du er et rodehoved. Ikke, at du selv ser rodet, men du ved godt, at andre ser det og trives ikke med det. Du samler ligesom samleren, dog ikke organiseret – tingene samler sig ligesom af sig selv. Du bruger meget tid på at lede og har mistet overblikket over, hvad du har.

Hvis du er nysgerrig på at lære mere om din egen og dine nærmeste’s type, kan du læse mere om, hvilken rod du er i Sæt dit rod på plads – og brug din tid på det, der giver dig værdi – eller endnu bedre: tag testen 🙂

Af Stine Marie Nielsen

Din overspringshandling – din belønning!

Ingen tvivl, vi laver alle overspringshandlinger – nogle flere end andre – og vi prøver alle at komme dem til livs. Vi ser vores overspringshandlinger som dovenskab, som et personligt brist, som at vi har rygrad som en regnorm.

Ofte er vi ikke engang selv klar over, når vi laver overspringshandlinger – altså gør et, selvom vi burde gøre noget andet. For nogle gang består vores overspringshandlinger af andre vigtige gøremål, hvormed vi synes at retfærdiggøre udåden over for os selv. Som regel ved vi dog, at vi er på afveje, når vi begynder at tjekke mails (igen) i stedet for at få skrevet på BA-opgaven, når vi støvsuger i stedet for at foretage det vigtige opkald, og når vi lufter hunden i stedet for at rydde op.

Overspringshandlinger – hvorfor?

Listen over mulige årsager til overspringshandlinger er uendelig og varierer fra person til person – men her får du nogle stykker:

  • Du synes, at det, du er i gang med, er kedeligt
  • Du er gået i stå, fordi næste skridt er svært
  • Du er bange for, hvad der sker, når du er færdig med dit projekt og nøler derfor
  • Du er skræmt over opgavens omfang og ved ikke, hvor du skal starte og slutte
  • Du har bare meget mere lyst til at lave noget andet, end det du skal

Som du kan se, er det ikke sikkert, at dine overspringshandlinger udspringer af dovenskab. Det kan være, at du i virkeligheden skal til at tage stilling til, hvorvidt du arbejder på noget, som ikke giver ordentlig mening for dig.

30/10-metoden til at at nå dit mål!

I dette indlæg tager vi dog udgangspunkt i, at du lige nu sidder med noget, som du må og skal have lavet – der er ingen vej udenom! Derfor får du her det meget simple og uhyre virkningsfuldt “30-/10 råd” til, hvordan du kommer videre:

  1. Udpeg en af dine yndlings-overspringshandlinger – og det er lige meget om det er at tjekke mails, surfe på nettet, drikke en kop the, lave armbøjninger, gå en tur eller…
  2. Sæt derefter et ur til at tælle ned i 30 minutter. I disse 30 minutter arbejder du koncentreret på dit projekt, og du skal i mellemtiden modstå alle fristelser til at tjekke mails, holde pauser, eller hvad der nu måtte falde dig ind undervejs. Stop ikke med at arbejde, før de 30 minutter er gået.
  3. Når de 30 minutter er gået, tager du fat i din yndlings-overspringshandling fra punkt 1, som du dyrker i 10 minutter – helt lovligt og uden dårlig samvittighed overhovedet – din overspringshandling er ikke længere en overspringshandling men en belønning for 30 minutters veludført arbejde. Derefter sætter du igen uret til 30 minutter og fortsætter på dit projekt.

Selvfølgelig virker denne metode kun, hvis du holder dig til den! Nøgleordene her er fokus og vilje.

Nyd din overspringshandling!

Når vi står over for en større projekt eller en opgave, som vi ikke har lyst til, synes vi, det er forbudt at lave andre ting i mellemtiden, og resultatet bliver så ofte, at vi ikke får noget for hånden overhovedet. Hovedgevinsten ved ovennævnte 30-10 metode er derfor, at du rent faktisk kommer videre med dit projekt – måske med små skridt, men videre! Og sidegevinsten ved metoden er, at du bliver mere effektiv og kreativ, når du forlader dit arbejde for en stund og lader op med andre gøremål. Når du vender tilbage til dit projekt, kan du se på det igen med friske øjne.

Metoden kunne selvfølgelig også hedde 60-20, eller hvad du end måtte finde egnet, men for mig virker 30-10 som et passende interval at arbejde/slappe af i.

God arbejdslyst – og nyd dine overspringshandlinger!

Af Stine Marie Nielsen

PS. I Charlottes og min bog “Har du tid?” kan du læse meget mere om, hvordan du kommer overspringshandlingerne til livs…

Har du tid?

forside Har_du_tid_72dpiDen 12. januar 2015 udkom vores nye bog Har du tid? – Styr din tid med omtanke og nå dine mål. Læs, hvordan du finder balancen mellem fritid og arbejde og mellem nærvær og styring. Se, hvordan du nemt tager stilling til en aftale i din kalender, og hvordan du kommer godt i gang og helt i mål med dine vigtige opgaver og drømme. Køb den her i shoppen eller i din lokale boghandel .

God læselyst!

Har du tid? – Doodle-li-di, det gør vi!

8 dage til jul

Hvis du har læst vores seneste post Har du tid – Skål for det!, sidder du måske og tænker: Hvordan pokker finder 7 veninder en fælles dato, hvor alle kan mødes til gløgg midt i årets travleste måned?

Svaret er, at vi doodler! En metode, som vi varmt anbefaler dig at bruge, hver gang du har brug for at finde ud af, hvornår flere personer kan indfinde sig på samme tid og sted uden forinden at skulle spilde oceaner af tid på lange mail-korrespondancer eller på, at alle sidder og bladrer og scroller i deres kalendere og så også nævner alle de datoer, de ikke kan!

Sådan gør du: Opret en Doodle på doodle.com, hvor du indtaster de datoer, du selv kan mødes. Derefter sender du en mail til dine venner med et link til dit doodle-forslag, hvorefter de så kan sætte flueben ved de af de foreslåede datoer, der passer dem. Og vupti – nu har du det forkromede overblik over, hvilken dag, der er størst tilslutning til – eller om der overhovedet er tilslutning!

Metoden kan du bruge både til venne-aftalen, læsegruppen eller mødet i grundejerforeningen, men også til fx at finde det rette tidspunkt til et møde på en bestemt dato, sådan som du kan se på billedet herunder.

Prøv det, det er en “tidssparer”, der næsten er for god til at være sand!

Skærmbillede 2014-12-14 kl. 13.33.08

Kh Charlotte og Stine

Har du tid? – skål for det…

9 dage til jul

Vi har lige – traditionen tro – været på Hviids Vinstue og drikke gløgg sammen med 5 andre veninder. Super hyggeligt, men hvordan fik vi taget stilling til, at det var det rigtige for os at deltage i i denne travle tid fuld af fristelser og gøremål?

Jo, vi stillede os selv de tre dogmespørgsmål, som er metoden over alle metoder til at tage stilling til alt, hvad vi måtte fristes til at putte ind i vores tid. Du kan læse meget mere om metoden i vores bog Har du tid?, men vi vil allerede her give dig en smagsprøve, så du kan bruge metoden med det samme:

Lad os bruge det aktuelle eksempel: Tiden til den årlige julegløgg på Hviids med veninderne nærmer sig med store nissemands-skridt, og du spørger dig selv:

Er det noget, jeg skal?
– Nej, ingen bliver sure, hvis jeg siger nej, selvom det er en tradition. De andre ved, at det så bare ikke passede ind i jule-puslespillet denne gang, og at vi sikkert ses til vores årlige ”nytårskur” i stedet.

Er det noget, jeg vil opnå?
– Nej, ingen bagtanker her og heller ingen mål, jeg skal nå – det er ren hygge, nærvær og tradition.

Er det noget, jeg har lyst til?
– ja, også i den grad, det er længe siden sidst, og vi skal grine af vores London-fotos fra oktober.

Resultat: Mindst 1 x ja, – altså er det noget, jeg vil! Der består selvfølgelig den fare, at der er ”lidt for meget”, man vil og har lyst til, og at man derfor ikke kan bruge metoden til at prioritere ordentligt. Men så må man ændre spørgsmålet til ”er det noget, jeg VIRKELIG har lyst til?

Vi påstår, at metoden er vandtæt og går lige så fint til et spørgsmål om, hvorvidt vi fx skal begynde på en uddannelse, deltage i et møde i grundejerforeningen eller bage en kage til forældremødet. Prøv selv!

hviids

Kh Charlotte og Stine

Har du tid? – sikken voldsom trængsel…

14 dage til jul

Kalender- og adventsgaver, gavepapir og -bånd, julemad og knas, juletræ og gran, lys og pynt, gaverne til vores kære og så alt det løse… Julehandlen 2014 forventes at lande på 7,6 mia. kr.  – ikke noget at sige til, at vi har travlt med at få købt alt det, vi synes, vi skal, i denne tid!

Julegaverne er et helt kapitel for sig. Vi skriver ønskesedler, har forventninger, og vi glæder os – både til selv at pakke op, men mindst lige så meget til at se andre pakke det ud, som vi har udvalgt særligt til dem. Af samme grund bliver det trist, hvis gaveindkøbet bliver til et ræs, der bare skal overstås, fordi vi har travlt.

For vi skal jo meget i denne tid – julefrokosterne, arrangementerne i skole og institution, slutte året ordentlig af på arbejdet osv., og det er jo ikke sådan at vores normale gøremål sættes på standby i mellemtiden. Men heldigvis er decembers ekstra gøremål oftest af hyggelig og rar karakter, hvis vi sørger for at tage ordentlig stilling til, hvilke vi skal og har lyst til at deltage i, og så husker at have (jule)hjertet helt med i det, vi vælger.

Men tilbage til juleindkøbene: Hvis du er typen, der tager en hygge-fridag i november og får klaret indkøbene sammen med din søster eller veninde kombineret med en frokost i byen, så er du home free.  Er du derimod typen, som ender i midt-december-weekend-trængslen på Hovedgaden sammen med de fleste andre, mens du ærgrer dig over, at du igen ikke fik købt ind lidt tidligere – dengang der var færre mennesker i gadebilledet, og hvor tingene stadig var på tilbud – så er det måske tid til at tage en timeout, lave en kop kaffe og sætte dig godt til rette i sofaen med din computer i stedet, mens du stille og roligt arbejder dig igennem din indkøbsliste online. Du kan stadig nå at få leveret det meste til tiden!

Eller hvad med også at lade Visa-kortet holde fri? Det kan godt være, vores finansminister synes, at væksten skal i gang, men pengene kan jo spares og erstattes af gaver, hvor vi giver og modtager tid! Hvad med om julegaven til bedsteforældrene er en tur på museum med børnebørnene – to fluer med et smæk: En god oplevelse til dem og fri tid til dig – eller hvad med at give din bedste ven et klippekort til hjælp til de ting, du ved, hun hader, fx vinduespudsning eller strygning? Ok indrømmet, her skal du bruge tid, men I får set hinanden. Mulighederne er uendelige, det eneste, du skal bruge, er papir og en tusch. Men husk nu at sætte kalendertid af med det samme, så gaverne ikke ender som dårlig samvittighed og sure pligter.

afslappet jul

Kh Charlotte og Stine

Har du tid? – brænder lyset i begge ender?

16 dage til jul – og selv kalenderlyset er bagefter 🙂

Gaver, mad, pynt – og måske lige en tur under dynen, med en af de forkølelser, der sjovt nok altid times perfekt med december – der er nok at nå, men er der også tid nok?

Tjaa, det afhænger selvfølgelig af, hvad vi allerede har nået, ambitionsniveauet og ikke mindst energien. Men vi siger ja – du har tid.

Alt det, vi skal, alt det, vi drømmer om, og alt det, vi har lyst til, kan tage pusten fra os, men det er også løsningen på en jul uden unødig travlhed.

Ingen kan nå alt, men alle kan nå det vigtigste. Vi skal nemlig skabe balance mellem det, vi skal, det, vi drømmer om, og det, vi har lyst til. Og så skal vi glæde os over det, vi gør, i stedet for at ærgre os over det, vi ikke når (ofte krydret med lidt misundelse over de andres tilsyneladende uendelige energi).

Derfor skal vi spørge os selv: Hvad skal være på plads: Mad, juletræ, gaver? Hvad drømmer vi om: At høre en enkelt julekoncert eller fælde vores eget træ? Hvad har vi rigtig lyst til: Drikke god gløgg med kæresten? Pointen er, at less is more! Det handler ikke om at have den længste liste, men derimod den bedst prioriterede.

Hvis du ved, hvad der er vigtigst, og når det, behøver du ikke sparke dig selv over skinnebenet på grund af dårlig samvittighed over alt det andet – for du nåede det, du skulle.

Lav derfor en liste og del den i “skal”, “drømmer om” og “har lyst til”, og prøv at nå en fra hver kategori i dag – og husk, at alt kan skaleres. Hvem siger, at man ikke må få maden fra slagteren til opvarmning, at koncerten ikke lige så godt kan være Frelsens hærs på gadehjørnet, og at gløgg i gryde ikke smager ligeså godt som den på cafe? Du bestemmer!

Og lad kalenderlyset brænde imens – så kommer det også på omgangshøjde …

-1

Kh Charlotte og Stine – mens vi tæller ned til, at vores nye bog “Har du tid? – styr din tid med omtanke og nå dine mål” udkommer i januar 2015. Du kan købe den her i shoppen.